Børne- og
Ungesamtaler
Har du et barn, du oplever være mere stille eller udadreagerende end det plejer? Eller er du bekymret over en generel mistrivsel hjemme, blandt søskende, hos venner eller i skolen?
Jeg har 15 års erfaring i at have samtaler med børn. Børnene har i mine år, som skolelærer, selv opsøgt mig, men jeg har også haft mange henvendelser fra forældre, der ønskede hjælp til at forstå og til at genskabe kontakten med deres barn.
Det vigtigste mål i mine samtaler med børn er at skabe tillid gennem kontakt til barnet. Jeg anser åbenhed, forståelse, anerkendelse og det at blive set, som de vigtigste redskaber i min kommunikation med børn.
Barnet vil opleve fortrolighed, så det frit kan svare mig, uden at tænke på, hvordan dets omgivelser gerne vil have, at det svarer.
Sådan taler du med dit barn inden terapi
Jeg bliver ofte ringet op af fortvivlede mødre eller fædre, der rigtig gerne vil i gang med et forløb hos mig, men som har svært ved at få formuleret til deres barn, hvad der skal ske. Det vigtigste for mig i alle relationer er kontakt, ærlighed og tydelighed, hvilket også skal skinne igennem i måden, I som forældre fortæller jeres barn om forløbet.
Tydelighed
Det vigtigste er, at du som forældre selv har gjort dig nogle tanker om, hvad du vil med forløbet? Hvad håber du på? Hvad tror du på? Grunden til, at dette er det første step, er fordi børn gør som vi gør, og ikke som vi siger. Hvis du tvivler, vil dit barn blive usikker.
Det har og er ofte i mange sammenhænge stadig et tabubelagt emne, at vi går til psykolog, familierådgiver, terapeuter etc. ”Gør man det, er den jo helt gal….” Derfor kan modstanden opleves stor, særligt hos de lidt større børn. Her er det vigtigt at huske på, at når vi udvikler os som mennesker, får vi flere handlemuligheder og frihed til at være dem, vi er. Jo bedre vi kan hvile i og forstå os selv, jo bedre er vi i stand til at møde vores børn og forstå dem. Hersker tvivlen i dig som forældre, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Kontakt
Vi er som mennesker dybt afhængige af kontakt. Når vi ikke får taget os af os selv alvorligt og ikke mestrer at være os selv, sammen med vores børn, store som små, så ryger kontakten. Børn reagerer på vores indre tilstand og bliver pylrede, klagende, plagende og til tider højtråbende. Det er en gave, som vi ofte ikke har lyst til at pakke ud, da det er nemmere at sætte ring om barnet end at arbejde med os selv, men kun på den korte bane.
Tænk det som en gave, at lige netop jer har været så heldige at få et barn, der reagerer på familiens eller barnets egen indre tilstand. Når først I har fået øjnene op for denne del, vil kontakten til jeres barn blive nemmere og nemmere at skabe, og I vil som familie opleve en stor forandring i konfliktniveau og humør.
Ærlighed
En klar og ærlig formulering til barnet kan lyde:”Peter, jeg har lagt mærke til, at du ikke virker så glad for tiden. Er det rigtigt? Jeg synes, det kunne være rart, at vi fik hjulpet os som familie med at få nogle værktøjer, så mor og far kan blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig på den bedst mulige måde. Jeg har derfor besluttet, at vi skal mødes med en kvinde/dame, der er rigtig god til at tale med børn og familier”.
Det vil jeg ikke….
Nej, det kan jeg godt høre. Pause. Trøster. Hvad bliver du bange for? Hvad er det værste, der kan ske?
At hun ikke forstår mig…..
Det kan jeg godt forstå bekymrer dig. Jeg ved dog, at det er det, hun er god til. At forstå børn og se det fra din side. Jeg glæder mig til at møde hende, og til at hun kan hjælpe hele vores familie. Vi skal derhen på tirsdag kl 12.
Barnet skal i tonen, tydeligheden og ærligheden mærke den store betydning, de har for os, samtidig med, at det skal være klart, at det er en forældrebeslutning.
Drop de lange forklaringer men gentag gerne, at det er for at få hjælp til jer, så I kan se barnet klarere. Lidt ligesom at få pudset et pa r fedtede briller.
Forløbet skræddersys efter jeres behov, men kan se sådan ud
-
Første session (60 min.) er med alle i familien, så jeg får et indblik i dynamikkerne fra flere vinkler.
-
Anden og tredje session (45 min) kan foregå alene med barnet og jeg, men I kan som mor eller far også deltage. Jeg går ofte en tur i skoven, da det at gøre noget sammen skaber en retning og allerede fra start har en begyndelse og en slutning. Sessionerne varer 60 min.
-
Efter to sessioner samles vi alle igen (60 min), og jeg samler trådene og giver vejledning og råd ud fra forløbet.
Samlet pris for hele pakken 4.500 kr.
Jeg vil se frem til at møde jer og jeres vidunderlige barn.