Familieterapi

Hvorfor familieterapi?

Familieterapi handler om relationer - ikke om skyld.

Familielivet er fyldt med kærlighed og gode intensioner, men nogle gange kan det føles mere som en kamp end et fællesskab.

Måske oplever I:

  • Konflikter der gentager sig - hvor de samme skænderier opstår igen og igen.

  • Skyld og skam der fylder - du vil gerne være en nærværende forælder, men ender med at råbe, miste tålmodigheden eller føle dig utilstrækkelig.

  • Forskellige opdragelsesstile, der skaber konflikter - du og din partner ser forskelligt på, hvad der er vigtigt og ender i gentagende konflikter omkring det.

  • Overgange eller forandringer, der er svære - fx. skilsmisse, flytning, nye søskende, skoleskift eller opstart i daginstitution.

  • Søskende der skændes konstant - og I føler jer fanget i rollen som dommer.

  • Børn der ikke vil I skole eller daginstitution - og hvor I som forældre føler I har prøvet alt, men uden at finde en løsning.

Jeg støtter jer i at finde jeres vej i det svære mod at få en hverdag med mere overskud og glæde ved hjælp af konkrete råd og løsninger på dagligdagens udfordringer i familien.

Maria Løvgreen

Familieterapi er en investering i det vigtigste vi har - hinanden!

Familieterapi

Familieterapi hos mig

Som udgangspunkt er første gang vi mødes, en opklarende session, hvor jeg får et overblik over jeres situation. Vi finder derefter ud af, om I skal fortsætte hele familien eller kun jer som forældre.

Grunden til at børnene nogle gange skal med er, at de, om man vil det eller ej, er påvirket af de konflikter, stemninger eller kriser, der opstår i en familie. Det er primært jer, som forældre, jeg taler med. Børnene bevæger sig frit rundt i rummet, leger med deres legetøj og byder ind med deres tanker og reaktioner, hvis de har lyst. 

Familieterapi vil give børnene en mulighed for at få en større forståelse for, hvad der sker i familien, og vigtigst af alt, vil de opleve og høre, at det er jer forældre, der har det fulde ansvar. 

Jo ældre børnene er, jo mere er de en del af samtalen. Voksne børn deltager selvfølgelig på lige fod med deres forældre.

Jeg oplever ofte, at de børn, der er kommet med deres familier i min praksis, nyder tiden sammen med deres forældre, og glæder sig til næste gang. Til trods for, at emnerne kan være store og vække sorg, er det altid bedre for børn at vide sandheden, da deres forestillinger om virkeligheden ofte er værre end den reelle virkelighed.

Med Marias hjælp har vi lært at forstå os selv og vores børn på en langt mere omsorgsfuld og kærlig måde. Det har helt konkret betydet, at konfliktniveauet i familien er faldet. Konflikterne er ikke forsvundet 100 %, men måden vi går til dem på har ændret sig radikalt. Det betyder, at vi ikke længere forsøger at undgå og undvige udfordringer og konflikter men i stedet møder dem med nysgerrighed. Det har givet en helt ny dimension af frihed i vores liv. Maria har vores varmeste anbefalinger”

— Sandra 38 år, Søren 42 år,  forældre til tre børn på 9, 7 og 3 år

Maria Løvgreen

Jeg tror på at alle mennesker, store som små, gør det bedste de kan med de ressourcer de har til rådighed…